Jeg har, foruden slagtøjsstudier i mit hjemland Sverige, studeret slagtøj 6 år på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Jeg har undervist i trommer og slagtøj på Københavns Kommunes Musikskole og MGK siden 1996. Som musiker er jag aktiv i diverse klassiske og rytmiske ensembler og bands.
Derudover underviser/leder/dirigerer jeg sammen med 2 jyske slagtøjskollegaer siden 2005 de landsdækkende ensembler for musikskole- og MGK elever "Danish Youth Percussion", "Talent Slagtøj" og "Elite Slagtøj" der alle har sin base på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Projekten støttes af Statens Kunstråd. "Danish Youth Percussion" har været på turnéer i Danmark, Sverige og Kina.
Siden 2007 underviser jeg også i slagtøjspædagogik på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. 2010 blev jeg ansat som lærer på MGK i Helsingør.
Som I kan forstå brænder jeg for undervisning og pædagogik på alle niveauer samt for at udvikle nye pædagogiske ideér og projekt.
Når jeg ikke er på arbejde nyder jeg af at slappe af i mit hus ved stranden på den anden side af Øresund sammen med familien.
Kort om min undervisning på musikskolen:
Hvad laver vi? Undervisningen bliver tilrettelagt efter dine ønsker og behov. I starten arbejder vi med grundlæggende ting som teknik og koordination. Vi spiller både med og uden noder. Derefter er det meget op til dig, hvad vi skal lave, og der findes et hav af muligheder inden for slagtøjsverdenen. Tag fx en cd med, så finder vi en rytme, der passer til musikken.
Afbud: Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at komme til undervisningen. Det gør du direkte til mig (send en SMS til 28 92 30 67).
Spørgsmål: Hvis I har spørgsmål angående skema eller undervisning, er det nemmest at kontakte mig direkte.
Må forældrene lytte med? Min erfaring viser, at eleven spiller bedst, hvis familie og venner ikke kommer med ind i undervisningslokalet. I er selvfølgelig meget velkomne til at lytte med den første gang samt en gang imellem i løbet af sæsonen.
Køb af instrument: Til at starte med har du kun brug for et par trommestikker og en mappe/ringbind til noder. Kontakt mig gerne, hvis du vil have vejledning ved et eventuelt køb af fx trommesæt.
”Øvning giver færdighed”: For at det skal blive sjovt, er det vigtigt, at du bruger lidt tid hver dag på at øve hjemme. Hvis du ikke har et trommesæt, kan du måske få lov til at øve på din skole eller fritidsklub.
Gode og relevante links:
www.slagtojctr.dk slagtøjs butik på Frederiksberg.
www.percussiontoday.com dansk side om trommer og slagtøj
www.vicfirth.com her finder du nogle af de bedste rytmiske og klassiske slagtøjsspillere i verlden.
www.youtube.com søg efter fx Steve Gadd, Terri Lyne Carrington, Peter Erskine, Sheila E, Dave Weckl, Jack Dejohnette.
www.garyburton.com Vibrafonist på højeste niveau, mange musikeksempler.
www.zildjian.com diverse trommer og slagtøj
