Det skal være sjovt, udviklende og engagerende at synge - alene og sammen med andre.
Gennem det musikalske arbejde med gode sange, der vælges i fællesskab, inddrages det sangtekniske arbejde løbende og motiveret, med fokus på at opbygge en sund og fri stemme, og et dejligt repertoire, som eleven selv er glad for. Teknikken er vejen, musikken er målet - men vi skal have hul igennem til den med det samme. Der er musik i os alle, - den finder vi ind til sammen bl.a. gennem improvisation, komposition, fortolkning og ikke mindst kropsligt arbejde.
Der opfordres til, at man som sangelev også melder sig til et af musikskolens kor eller sammenspilshold, så man kan få brugt sin stemme og sin musik sammen med andre!
Livas baggrund:
BA i audiologopædi (talepædagog), 2020.
Coach-uddannelse, Hvidehus, 2009
Sanger/musiklærer, Rytmisk Musikkonservatorium (KBH) med pædagogisk diplomår i sang, 2005.
MGK, Odense, 1994-97.
Har fra barnsben gået på musik-lilleskole, i musikskole, på ungdomskole og fået privat undervisning (klaver, guitar, sang).
Deltaget i alskens kurser og taget timer i sang, komposition, improvisation m.m. hos: Anne Rosing, Sanne Graulund, Jo Estill, Flemming Agerskov, Marie Bergman m.fl.
Har fra ganske ung optrådt i adskillige sammenhænge - på spillesteder, festivaler i ind- og udland, i tv/radio, til private arrangementer m.m.
Medvirket som backingsanger på en del studiesessions, og udgav sin debut-CD i eget navn i 2009: “Presence”.
Har undervist i sang/kor/sammenspil siden 1994 på folkeskole, ungdomskole, aftenskole, VUC, musikskole og privat m.m.
