Kommende arrangementer

Julebaskoncert
4. december kl. 19:00
Østerbro-afdelingens julekoncert
5. december kl. 18:30
Klaveraften
6. december kl. 19:15
MGK Foyerkoncert
6. december kl. 19:30
Julekoncert med guitar og klaver
7. december kl. 16:30
Pia Kaufmanas

Pia er uddannet fløjtenist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i 1987.
Hun har desuden studeret i New York hos Thomas Nyfenger og Keith Underwood.

Pia er en aktiv kammermusiker. Gennem årene har hun spillet i bl.a. harpetrioen Madame Claude og i ny-musik-ensemblet Wärme-Kvartetten. Hun nærer en stor kærlighed til brasiliansk musik og til mødet mellem forskellige kulturer og musiktraditioner. Det har blandt andet ført til dannelsen af fløjte-guitar-percussion trioen Tresafinado, som har udgivet adskillige CDer, senest Choro Nórdico fra 2015.
Pia er desuden medlem af den dansk-franske trio Tudor4U.
Som orkestermusiker assisterer hun bl.a i Den Kgl. Livgardes Musikkorps og har været teatermusiker ved bl.a. Det Ny Teater og Malmö Opera.

Pia er en dedikeret fløjtelærer og har undervist på alle niveauer i talrige sammenhænge. Hun har i mange år virket ved Furesø Musikskole og som talentlærer ved Den Fynske Talentskole. Hun er desuden en afholdt instruktør på sommermusikkurser.

At lære at spille et musikinstrument giver adgang til musikkens forunderlige verden – det er vigtigt, at det er lysten, der driver værket. Man skal øve sig og møder hele tiden udfordringer, men glæden ved at udtrykke sig musikalsk og spille sammen med andre er så rigelig det hele værd.
Smil

Pia kan kontaktes på:
piakaufmanas@gmail.com
eller
Telefon: 5126 9052  

Pia-Kaufmanas 3

Tilbage